Sumobrydning

Japans nationalsport

Sumo er den japanske nationalsport og begyndte for over 1500 år siden som et frugtbarhedsritual. Dette kan stadig ses i sporten: bryderne er karakteristisk tykke og udfører rituelle danse og bevægelser inden hver kamp.

Selve brydningen er ofte kort – målet er enten at kaste modstanderen uden for den smalle ring eller at få ham til at røre jorden. I modsætning til vestlig brydning er der ingen vægtklasser i sumo, og man kan derfor se en relativt tynd spirrevip på 100 kg. kæmpe mod en, der er dobbelt så stor – og sommetider vinde! Sumo er en underholdende sport at være tilskuer til – med de mange ritualer, det specielle tøj og hår og de korte, spændende kampe kommer man ikke til at kede sig! Der afholdes seks sumo turneringer om året – tre i Tokyo og en i hhv. Osaka, Nagoya og Fukuoka.

Mange spørger om det er muligt at overvære brydernes træning. Det er det generelt ikke. Sumoens verden er stadig meget traditionel og de såkaldte sumo-stalde, hvor de unge brydere bliver trænet, er stort set lukket land for omverden. Mystikken er godt forskanset! Man kan dog besøge Ryogoku-området i Tokyo. Det er her de fleste sumo-stalde ligger, og man kan være heldig at se almindelige brydere gå rundt i gadebilledet.

Mens du er i Ryogoku, skal du spise “chanko-nabe”, en kæmpe gryderet med masser af kød og grøntsager, der skylles ned med en ordentlig omgang øl efterfulgt af en lur – det er det, bryderne selv spiser!

Vil I opleve en kamp, så kontakt os – vi kan få billetterne afleveret direkte til jeres hotel!

Reservation:

Sumobilletter kan kun købes som en del af en rejse med os. Ønsker I at bestille, behøver I blot oplyse os pakkerejsens ordrenummer, hvilke(n) dato(er) I ønsker (giv gerne flere valgmuligheder) samt navn og alder på alle, der skal have billetter. Hvis I ikke har bestilt en rejse endnu men er i gang med en forespørgsel på en rejse hos os, kan I oplyse i forespørgslen, at I ønsker sumobilletter. Følg linket nederst på siden.

Bemærkninger:

  • Sumobilletter kan kun købes som tillæg til en rejse bestilt gennem Japanspecialisten. Har I ikke bestilt jeres pakkerejse igennem os, har vi desværre ikke mulighed for at hjælpe jer. På nedenstående link har I dog mulighed for at købe visse udflugter online gennem vores japanske samarbejdspartner: Book udflugter online

 

Datoer for sumo-turneringer

Er du i Japan under en sumo-turnering? Se på vores oversigt og find ud af det!

2017 2018
Tokyo 08-22 januar 14-28 januar
Osaka 12-26 marts 11-25 marts
Tokyo 14-28 maj 13-27 maj
Nagoya 09-23 juli 08-22 juli
Tokyo 10-24 september 9-23 september
Fukuoka 12-26 november 11-25 november

 

Om Japanspecialisten

Vi tilbyder alle vores gæster en vifte af spændende og unikke oplevelser, så jeres ferie kan blive så rig som mulig. Vi laver både færdige rejsepakker og skræddersyede rejser, der passer præcis til jer. Læs mere om vores rejser og send en forespørgsel her: Rejser til Japan